fbpx
Menu Luk

Om Ann

Om mig

Jeg bor i Vodskov, nord for Aalborg med min mand, mine to sønner og to bonusdøtre.

Jeg har arbejdet siden jeg i 1999 blev færdig med min universitetsuddannelse i England. Min karriere tog hurtigt fart og jeg fik min første lederstilling efter få år på arbejdsmarkedet. Jeg har altid elsket at gå på arbejde og fået masser af muligheder og udfordringer.

Jeg har med flere års mellemrum været ramt af en fødselsdepression og stress – og især efter min stress sygemelding måtte jeg indse, at jeg ikke kunne blive ved med at gøre som hidtil. Det var dog svært for mig at finde ud af, hvad jeg skulle – og ikke mindst hvordan. Derfor har jeg nu sammensat det forløb om personligt lederskab, jeg havde brug for dengang.

I dag er jeg tæt på at leve, det liv jeg gerne vil – med et job der udfordrer mig og giver mig energi, samtidig med jeg er nærværende, engageret og glad i min fritid. Jeg har nemlig brug for et job med ansvar og indflydelse, hvor jeg er med til at skabe mening og retning – samtidig med der er plads til netop de livsomstændigheder jeg nu står i og som gør, at jeg ikke kan arbejde 40+ timer om ugen.

Jeg har gjort det til min mission at hjælpe dig med at have det ambitiøse karrierejob - samtidig med du er den forælder, ægtefælle og ven, du også gerne vil være. Min drøm er at blive ”direktør på 25 timer” og udfordre ideen om, at man ikke kan være leder på deltid.

Min baggrund

Jeg har en videregående uddannelser fra England i Marketing Mangement & Sociological Studies, samt et Postgraduate Diploma i Strategic Marketing Management fra the Chartered Institute of Marketing, London

Derudover har jeg mere end 20 års erhvervserfaring indenfor ledelse, kommunikation og HR.

Jeg har hele tiden haft fokus på at lære og har en række lederuddannelser og sparringsforløb i bagagen.

Senest er jeg uddannet Life and Business coach hos Sofia Manning. Jeg er desuden DiSC certificeret og Certificeret stress coach hos Bjarne Toftegaard, Forebryg Stress

Se også min LinkedIn profil